FC Barcelona fik tre point med fra Estadio Anoeta torsdag aften. Real Sociedad havde dog flere store chancer for at forhindre dette.
Både Alexander Isak og Alexander Sørloth brændte flere store chancer for at udligne under torsdagens opgør. Det medførte, at Barcelona forlod banen med tre point.
Til trods for, at Real Sociedad kom til flere store chancer, var det primært truppens offensive spillere, der fik kritik af Xavi efter kampen.
Hans kritik gik især på deres spil i anden halvleg. Derudover gav han udtryk for, at han generelt var utilfreds med deres præstationer. Han fandt dog også en smule plads til at rose deres indsats og dedikation, skriver Football-Espana.
Det ændrer dog ikke på, at Xavi valget at placere en stor del af ansvaret for den smalle sejr på skuldrene af sine angribere efter kampen.
“Indtil halvvejs gennem anden halvleg havde vi ikke en lang boldbesiddelse, men det er beslutningstagningen. Det er at holde fast, at vinde kampen, det er at prikken den videre til en anden. Det er at være altruistisk, have empati, men i sidste ende mangler angriberne noget,” lød det fra Xavi.
Da han gav en mere generel vurdering af kampen til Mundo Deportivo, gjorde han det også klart, at anden halvleg ikke blev spillet, som han gerne så, at den var blevet spillet.
“Anden halvleg var ikke spillet, som den første var. I dag var ikke vores ideelle kamp, men vi konkurrerede. Vi spiller for vores liv. Indsatsen skal roses, men vi skal forbedre os,” sagde han.