FC Barcelona-træner Xavi har sendt en stikpille i retning af Carlo Ancelotti, ved at kalde hans udtalelser for en joke.
Real Madrid formåede søndag aften at bringe sig i front i kampen mod FC Barcelona, da Ronald Araujo scorede selvmål på et indlæg fra Vinicius Junior.
Senere blev der dog udlignet af Sergi Roberto. I slutningen af kampen så det ud til, at Asensio havde bragt Real Madrid i front, men hans scoring blev annulleret efter et VAR-gennemsyn.
Efter kampen udtalte Real Madrid-træner Carlo Ancelotti, at han ikke mente, at det var den rette beslutning.
“Vi vandt ikke på grund af en offside, som vi stadig er i tvivl om. Jeg er ikke sikker. Vi er i tvivl om det, og vi vender tilbage til Madrid med tvivl,” sagde han efter kampen ifølge Mirror.
Xavi var dog slet ikke enig med Madrid-træneren, hvilket fik ham til at sende en stikpille den anden vej, da han sagde, at han var ‘overrasket’ over at høre Ancelottis udtalelser.
“Det var en klar offside, og der er ingen tvivl om det. Hvis der er nogen, der taler om VAR i dag, så er det en joke. Den offside var meget tydelig,” sagde han ifølge SPORT.