Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Lionel Messi ikke kan finde sig til rette i PSG. Derfor er der rygter om, at han vil retur til Barcelona.
I de seneste uger er rygterne om, at Lionel Messi potentielt kan vende retur til Barcelona, blevet intensiveret.
Såfremt denne mulighed skulle byde sig, bliver det i hvert fald ikke Xavi, der afviser ham i døren. Det gjorde han klart på lørdagens pressemøde forud for kampen mod Real Madrid i La Liga.
Ifølge Marca forklarede Barcelona-træneren, at Lionel Messi altid vil være velkommen i klubben. Derudover slog han også fast, at han mener, at argentineren er ‘den bedste i historien’.
“Han er den bedste i historien, og han vil altid være velkommen i Barcelona,” sagde Xavi.
“Så længe jeg er træner, er det lige meget, om han vil komme her hver dag. Jeg synes, vi skylder ham en masse.”
“Han har en kontrakt med PSG, og der er kun lidt, vi kan sige. Som f.eks. om han har lyst til at komme her hver dag for at se træningerne og snakke med træneren. Det, han har givet os, er uvurderligt.”
På trods af de mange rygter om et potentielt Messi-comeback, virker det dog fortsat usandsynligt. Den argentinske stjerne har nemlig kontrakt med PSG frem til 2023, og de slipper ham næppe billigt til sommer.
Hvorvidt den catalanske klub vil forsøge at hente ham retur til Camp Nou, når hans kontrakt med PSG udløber næste år, kan dog ikke udelukkes.