Tirsdag spillede FC Barcelona venskabskamp mod argentinske Boca Junios. Det endte med et nederlag til den catalanske klub.

Efter tirsdagens nederlag til Boca Juniors, havde Xavi rosende ord til særligt én spiller. Den 41-årige Barcelona-træner talte nemlig i meget positive vendinger om Dani Alves.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona er interesserede i Aubameyang-byttehandel

Venskabskampen mod Boca Juniors blev Dani Alves’ anden debut for den catalanske klub. Da han endnu ikke er registreret i truppen, har han ikke kunne spille med i officielle kampe.

Alves spillede alle 90 minutter i Maradona Cup-venskabskampen, hvor han leverede en livlig præstation. Brasilianeren overtog desuden anførerbindet fra Clement Lenglet ved pausen, ligesom han scorede i straffesparkskonkurrencen.

Efter opgøret udtalte Xavi sig til den fremmødte presse. Her gjorde han det klart, at han er sikker på, at Alves har meget at byde på. Samtidig sagde han, at Alves vil bringe rigtig meget til holdet i anden halvdel af denne sæson.

“At have Dani tilbage er meget positivt for holdet. Alle har set, at han vil hjælpe os meget. Han er en sensationel spiller med holdhånd, med karakter og sjæl,” lød det fra Xavi ifølge Mundo Deportivo.

“Sammen er vi nødt til at hæve vores holdånd, og jeg er den mest ansvarlige. Men han vil også hjælpe os i angrebet og i forsvaret. Han er også i stand til at gøre en forskel med den sidste aflevering, så han vil hjælpe os meget.”

Xavi insisterede også på, at kampen var en positiv oplevelse for holdet, selvom de tabte i straffesparkskonkurrencen. Barcelona var foran, men indkasserede en sen udligning, hvorefter de led nederlag i straffesparkskonkurrencen.

“De, der har spillet mindre, som Neto og Riqui, har spillet på et meget godt niveau,” sagde Xavi også, og fortsatte:

“Alle de unge var gode. De spillede med selvtillid, selvom de spillede på forskellige positioner, som (Sergino, red.) Dest.”

“Nye positioner og positive konklusioner. Selvom vi tabte på straffespark, er vi glade. Det er ikke vigtigt at tabe på straffe. Det vigtige er at få minutter.”

Barcelona vender nu tilbage til det spanske, hvor de skal spilles deres to sidste La Liga-kampe i 2021. Først får de besøg af Elche på Camp Nou, hvorefter de rejser til Sevilla.

LÆS OGSÅ: Paris Saint-Germain tilbyder Neymar samt 371 millioner i bytte for Barca-midtbanespiller

Da Dani Alves endnu ikke er blevet registreret i truppen, står han ikke til rådighed for Xavi, på trods af de rosende ord. Han vil derimod først være berettiget til at spille fra januar og frem.