Søndag aften vandt FC Barcelona finale i den spanske Super Cup, og efterfølgende var der især én spiller, der fik ros.
FC Barcelona havde god grund til at smile søndag aften, hvor de vandt finalen i den spanske Super Cup.
LÆS OGSÅ: Barcelona sætter enormt prismærke på Raphinha
Ikke nok med, at de sikrede sig en titel, så var det også rivalerne fra Real Madrid, de sendte hjem uden en pokal, efter deres sejr på 3-1.
Efter kampen var det især Gavi, der fik stor ros af Xavi, da han først scorede kampens første mål, hvorefter han også lagde op til Robert Lewandowskis mål til 2-0.
“Jeg er mundlam, lød det ifølge Marca fra Xavi ifølge Marca, hvilket han fulgte op med:
“Det er ren lidenskab. Ren sjæl. Det giver en dårlig smag i munden, når han ikke spiller. Han smitter af på holdet, og han er kun 18 år gammel.”
“Hans hjerte er utroligt. Gavi er en dreng, der begejstrer os alle. Han lægger sjæl og karakter i det. Han er en født leder, og det kommer indefra. Det raseri, der stråler ud af ham, er spektakulært. Jeg bliver aldrig træt af at rose ham. Hans potentiale har intet loft.”
LÆS OGSÅ: Flere europæiske klubber holder øje med City-stjerne
Det er ikke kun i den spanske Super Cup, at det for tiden går Barcelonas vej. Det er også tilfældet i La Liga, hvor de i skrivende stund ligger nr. 1 med tre point ned til Real Madrid.