På trods af, at det blev til tre point, er Xavi ikke tilfreds med Barcelonas indsats mod Valencia lørdag aften.

Lørdag aften kunne Barcelona rejse hjem med tre point i bagagen, efter at have vundet over Valencia i La Liga.

LÆS OGSÅ: United vil forlænge med De Gea – på én betingelse

I lang tid så det dog ud til, at begge hold måttes nøjes med et enkelt point. Få minutter inde i overtiden, fik Lewandowski spidsen af foden på et indlæg fra Raphinha, som han sendte i nettet.

Det var nok til at sikre, at de kunne forlade banen med en sejr. Alligevel var det tydeligt at høre på Xavi, at han ikke var tilfreds med holdets indsats.

“Det var på ingen måde en fremragende kamp. Vi spillede lidt med angst i dag. Jeg tror, vi var påvirket af onsdagens kamp,” sagde Xavi på et pressemøde efter kampen ifølge BarcaTV+.

“Med det dårlige held, vi har haft i denne sæson, var min første tanke, da Lewandowski scorede: ‘De vil ikke godkende det’.”

LÆS OGSÅ: Xavi vil hente Bundesliga-stjerne i januar

“Vi var bedre end Valencia, og vi fortjente den sejr. Vi er meget tilfredse med tre point. Holdet fortjente det. Det giver os selvtillid og moral.”