Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona vil styrke offensiven til sommer. Nu har to Atletico Madrid-angribere på radaren.

Xavi og co. har et meget stort ønske om at hente forstærkninger til deres offensiv denne sommer. Dette har medført, at de er blevet kædet sammen med en lang række store navne.

I lang tid har de været sat i forbindelse med Erling Haaland, men senere har der været forlydender om, at han ganske enkelt er for dyr for den catalanske klub.

Efterfølgende har der været forlydender om, at de i stedet har rettet fokus mod Robert Lewandowski, der skulle have givet udtryk for, at han ønsker at forlade Bayern München til sommer.

Nu skriver ARA dog, at Barcelona også har de to Atletico Madrid-angribere Alvaro Morata og Joao Felix på radaren, hvorfor den spanske storklub tilsyneladende ikke har låst sig fast på Lewandowski.

Det er ikke første gang, at de to angribere er blevet sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, og meget ser ud til, at den spanske storklub endnu ikke har droppet deres interesse i dem.

Tidligere har der dog været forlydender om, at Atletico Madrid ikke skulle have den store interesse i at give slip på hverken Morata eller Felix, hvorfor det kan blive svært for Barcelona at foretage et køb af dem.

author avatar
Nicolai Busekist