Xavi er blevet officielt præsenteret som ny træner i Barcelona, og i den forbindelse roste han Ousmane Dembélé til skyerne.

Xavi er officielt blevet præsenteret som afløser for Ronald Koeman. Fra dags dato er det derfor klublegenden, der sidder i trænersædet, efter det midlertidigt har været Sergi Barjuan.

LÆS OGSÅ: Vil spare 740 millioner i løn: Real Madrid vil sælge seks spillere

I forbindelse med hans præsentation som ny Barcelona-træner, var der naturligvis spørgsmål i massevis fra den fremmødte presse.

En del af spørgsmålene handlede om Ousmane Dembélé, der endnu ikke har forlænget sin kontrakt med Barcelona. Derfor kan han potentielt forlade Camp Nou på en fri transfer til sommer.

Står det til Xavi, så skal han dog ikke have lov til at forlade Barcelona. Derimod ser han meget gerne, at man forlænger med den 24-årige franskmand i stedet.

Faktisk gik han så langt, at han sagde, at det er en stor prioritet for ham, at de sikrer en forlængelse, da han kan blive den bedste spiller i verden på sin position.

“Det er en stor prioritet for mig, at vi forlænger med Ousmane Dembélé. Hvis han og vi arbejder ordentligt, så kan han blive den bedste spiller i verden på sin position. Han er voldsomt talentfuld, men det kræver hårdt arbejde,” lød det fra Xavi på pressemødet.

Denne udmelding går sandsynligvis ikke i god jord hos alle Barcelona-fans. Franskmanden har nemlig en meget faretruende skadeshistorik, og er på nuværende tidspunkt også ude med en skade.

Xavi udtalte sig dog også om skadessituationen i Barcelona, som han selv kalder for ‘meget bekymrende’. Han er derfor godt klar over, at der skal ændres på nogle ting i den medicinske stab.

LÆS OGSÅ: Så er den gal igen: Endnu en Barcelona-spiller skadet

Sandsynligvis har en idé om, at hvis dette lykkes, vil det også være muligt at holde Dembélé skadesfri. Og derfor ser han gerne, at Barcelona forlænger med den unge franskmand, inden det er for sent.