Xavi har udtalt, at han er villig til at lytte på tilbud fra Barcelona. Han vil dog ikke overtage rollen, hvis de ikke garantere fem signings

Ikke meget tyder på, at Ronald Koeman er at finde i trænersædet i Barcelona næste sæson. Derimod forventes det, at han vil blive afløst af en anden træner.

LÆS OGSÅ: Førende kandidat: Lampard kan blive ny Newcastle-træner

En af de kandidater, der flere gange er blevet nævnt, er den tidligere Barcelona-spiller Xavi. Nu skriver spanske El Nacional, at Xavi stiller krav om fem signings, hvis han skal overtage rollen som træner i Barcelona.

Ifølge det spanske medie har Xavi ikke navngivet specifikke spillere til hver af de positioner, han ønsker at hente til klubben. Han skulle dog have en klar idé om, hvilken profil han ønsker at hente til hver position.

I toppen af listen finder man en kreativ midtbanespiller, så han kan spille sin foretrukne opstilling: 4-3-3. Mens Barcelonas nuværende midtbane bestående af Pedri, Frenkie de Jong, Sergio Busquets, Nico, and Gavi er solid, mener Xavi, at der er brug for kreativitet.

Desuden ønsker Xavi, at der hentes to fullbacks. Her har han også en klar idé om, hvad han vil have. Han vil gerne have en mere alsidig spiller, mens den anden spiller skal være en mere offensiv spiller, der minder om Jordi Alba.

På listen står der også en kantspiller, der er specialiseret i driblinger, hvilket han mener, der er brug for i klubben. I denne forbindelse arbejder Barcelona efter sigende allerede på at hente Antony i Ajax.

LÆS OGSÅ: Barcelona udser sig portugisisk keeper som Ter Stegen-afløser

Dertil ønsker Xavi også at hente en center-forward. Denne rolle besættes lige nu af Sergio Agüero og Luuk de Jong, der langt fra lever op til niveauet i Barcelona. Joan Laporta ville gerne hente Erling Haaland, men det har klubben ganske enkelt ikke råd til.