Xavi ønsker at hente flere forstærkninger i dette transfervindue, men et af klubbens transfermål, Nicolas Tagliafico, har fået forbud mod at skifte.

Barcelona arbejder på at bringe Nicolas Tagliafico til klubben. Spilleren selv har også givet udtryk for, at han er ivrig efter et skifte til den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Forsøger at hente konkurrence til Alba: La Liga-klub afviser bud på venstreback

Nu ser det ud til, at det hele kan blive bremset af Ajax-trner Erik ten Hag, der ikke er villig til at give slip på den 29-årige forsvarsspiller i dette transfervindue.

“Vi vil ikke lade ham gå,” sagde Erik ten Hag ifølge De Telegraaf forud for Ajax’ opgør mod PSV.

“Jeg vil helt sikkert kæmpe for at beholde ham. Med ham der har vi syv forsvarsspillere. Og i det øjeblik, han skifter, vil truppen blive meget tynd.”

“Jeg bemærker bestemt, at det også er vigtigt for ham, at han også kommer til at spille, men nogle gange ender man i den situation på grund af visse omstændigheder, og så bliver man også nødt til at udøve en vis professionalisme,” lød det også fra ham.

Den 29-årige har været en del af Ajax siden 2018, og ved, at han har tiltrukket interesse fra flere forskellige klubber. Ifølge journalist Fabrizio Romano er det dog hans prioritet, at han kan skifte til Barcelona hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp er stor fan: Liverpool holder øje med Real Madrid-stjerne

I og med, at Erik ten Hag ikke er villig til at give slip på ham, kan det dog blive vanskeligt for Barcelona at hente den argentinske forsvarer.

author avatar
Nicolai Busekist