Xavi er tilsyneladende ikke klar til at give slip på Sergio Busquets, og vil have ham til at forlænge.

FC Barcelona-træner Xavi ønsker ikke at give slip på Sergio Busquets efter denne sæson. Derimod ønsker han at forlænge med den erfarne midtbanespiller.

LÆS OGSÅ: Liverpool er favoritter til at hente Bellingham

Meget tyder dog på, at den 34-årige midtbanespiller har besluttet sig for at forlade Barcelona til sommer.

Alligevel har Xavi bedt klubbens ledelse om at genåbne forhandlingerne med Busquets, selvom klubben vurderer, at der er en høj sandsynlighed for, at han forlader klubben.

Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo.

Xavi mener fortsat, at Busquets er en vigtig del af hans planer, hvorfor han gerne ser, at han bliver på Camp Nou i yderligere en sæson.

LÆS OGSÅ: PSV skruer igen op for prisen på Gakpo

I ledelsen ser man dog anderledes på det, man gerne vil af med ham. Han er ikke blot i sin karrieres efterår, men er også en meget løntung spiller, hvorfor han optager for meget plads i lønbudgettet.