Der var stor uenighed om det, men Xavi endte med at få trumfet det igennem, at Sergi Roberto skulle blive i klubben denne sæson.
Det medførte, at han forud for denne sæson skrev under på en kontraktforlængelse. Der var dog kun tale om en etårig forlængelse.
LÆS OGSÅ: Premier League-stjerne er Xavis primære transfermål næste år
Han står derfor uden kontrakt til sommer, hvor han kan forlade klubben på en fri transfer. Og alt tyder på, at han efter denne sæson er fortid i den catalanske klub.
Ifølge journalist Gerard Romero forlader den 30-årige Sergi Roberto nemlig klubben på en fri transfer, da ledelsen i klubben ikke ønsker at forlænge hans kontrakt.
I stedet har de planer om at hente en ny højre back til klubben. Fremfor at give Roberto en ny kontrakt, skulle de ifølge Gerard Romero være interesserede i at hente AS Monacos Vanderson.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen efter sejr: Var ikke, hvor vi skulle være
Der er fortsat tvivl om, hvorvidt Hector Bellerin får en ny kontrakt. Får han ikke det, vil Barcelona angiveligt forsøge at hente to nye spillere til denne position.