Sergio Busquets er fortid i FC Barcelona næste sommer. Her udløber hans kontrakt, og han forventes at skifte til en MLS-klub.

I og med, at den spanske midtbanespiller forlader klubben næste sommer, skal de naturligvis have fundet en passende afløser.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi havde 9 vilde krav til sin forlængelse med Barcelona

Det har resulteret i, at klubben er blevet kædet sammen med flere andre spillere. Blandt andet er de blevet kædet sammen med Ruben Neves fra Wolves.

Nu melder Mundo Deportivo dog, at Xavi har besluttet sig for, hvem der er den foretrukne afløser for Sergio Busquets.

Han mener nemlig, at det er den 23-årige Martin Zubimendi, der er den mest ideelle afløser for Sergio Busquets, der har været kædet sammen med et skifte til MLS-klubben Inter Miami.

Det kræver dog, at den spanske klub er klar til at punge ud. Den unge midtbanespiller har nemlig en frikøbsklausul på 60 millioner euro, hvilket svarer til næsten 450 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Nu taler Frenkie de Jong ud om transferrygter

Tidligere har der dog været forlydender om, at Xavi også har gjort sig tanker om at bruge Frenkie de Jong som en direkte afløser for Busquets, når han forlader klubben.

author avatar
Nicolai Busekist