Forside Premier League Stort britiske medie: Chelsea tæt på Jordan Henderson

Stort britiske medie: Chelsea tæt på Jordan Henderson

Stort britiske medie: Chelsea tæt på Jordan Henderson
Vlad1988 / Shutterstock.com

Xabi Alonso vil hente 36-årige Jordan Henderson og 35-årige Danny Welbeck til Stamford Bridge.

Efter flere år med storindkøb af teenagere og spillere først i 20’erne kigger Chelsea nu i den modsatte ende af aldersskalaen. Klubben er i konkrete samtaler om at hente to rutinerede engelske profiler denne sommer, rapporterer Sky Sports.

Målene er Brentford-midtbanespilleren Jordan Henderson og Brighton-angriberen Danny Welbeck. De to er tilsammen 71 år og har hver især spillet trecifrede antal Premier League-kampe, og begge har repræsenteret det engelske landshold gennem årevis.

To transfers med to forskellige regnestykker

For Henderson skal Chelsea ikke betale en krone. Den 36-årige har et år tilbage af sin aftale i Brentford, men klubben er efter sigende villig til at lade ham gå på en fri transfer. Han vendte tilbage til England i 2025 efter et ophold i Ajax og nåede 34 kampe for Brentford i den forgangne sæson.

Welbeck-handlen er mere kompliceret. Angriberen har kontrakt med Brighton frem til sommeren 2027, og sydkystklubben vil derfor have kompensation.

Den 35-årige Wellbeck scorede 13 Premier League-mål i 37 kampe i sidste sæson, hvilket var hans højeste udbytte i karrieren.

Romano: personlige vilkår er ikke et problem

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er begge spillere klar til at skifte til Chelsea, og det økonomiske mellem klub og spiller er allerede afklaret.

“Både Jordan Henderson og Danny Welbeck er klar og åbne over for et skifte til Chelsea. De personlige vilkår er allerede drøftet og udgør ikke noget problem,” siger Romano ifølge Sports Mole.

Handlerne mangler altså primært en aftale mellem klubberne, hvilket for Hendersons vedkommende reelt betyder, at Brentford blot skal godkende afgangen, mens Chelsea og Brighton skal blive enige om en pris for Welbeck.

En stille kursændring under Alonso

Skulle de to englændere lande på Stamford Bridge, er det et markant brud på den strategi, ejerkredsen omkring BlueCo har fulgt siden overtagelsen. Chelsea har brugt milliarder på spillere primært i alderen 18-24, og længere kontrakter har været skabelonen.

Cheftræner Xabi Alonso ønsker efter sigende at tilføre det unge Chelsea-mandskab mere ledererfaring, og de to englændere passer ind i den transferplan, klubben allerede har lagt under Alonso, hvor rutinerede tilføjelser skal balancere den yngre kerne.

Welbeck er tiltænkt en rolle som backup for angriberen João Pedro, mens Henderson skal bidrage med dybde på den centrale midtbane bag Moisés Caicedo. Ingen af de to skifter er endnu bekræftet officielt.

Ads by MGDK