Forside Premier League Her er de ‘dårligste’ spillere til at ramme målet i...

Her er de ‘dårligste’ spillere til at ramme målet i Premier League-sæsonen 25/26

Her er de 'dårligste' spillere til at ramme målet i Premier League-sæsonen 25/26
Timmy96, CC0, via Wikimedia Commons

Bournemouths brasilianer toppede Premier Leagues xG-liste med langt flere chancer end scoringer.

Om mindre end 2 uger sparks der gang i Premier League igen, og derfor har vi taget et lille tilbageblik på den forrige sæson, hvor vi særligt har fokus på de spillere, der brændte alt for mange store chancer.

Ingen spiller i Premier League havde et større hul mellem chancer og scoringer i 2025/26 end Bournemouths brasilianske angriber Evanilson. Han sluttede sæsonen med seks ligamål på 31 kampe, mens hans expected goals-tal lå på 11,25, en negativ balance på 5,25 mål.

Tallene er en fuldsæson-opgørelse fra StatMuse. Bag Evanilson følger fire andre profiler, der alle konsekvent misbrugte kvalitetschancer.

Top fem: Chancerne der aldrig blev til mål

1. Evanilson (Bournemouth), 6 mål på 11,25 xG (-5,25). Brasilianeren fandt aldrig rytmen foran mål efter en flot debutsæson på 13 ligamål året før. Havde han levet op til sine chancer, havde han scoret intet mindre end 11 ligamål i sæsonen 25/26.

2. David Brooks (Bournemouth), 1 mål på 5,83 xG (-4,83). Waliseren nåede kun én ligascoring på 27 optrædener selvom han havde 43 skudforsøg i løbet af sæsonen.

3. Kevin Schade (Brentford), 8 mål på 11,72 xG (-3,72). Den tyske angriber startede 32 af 35 ligakampe, men otte scoringer matcher ikke chancerne han havde i løbet af sæsonen.

4. Sepp van den Berg (Brentford), 0 mål på 3,44 xG (-3,44). Hollænderen er forsvarsspiller, og et xG-tal over tre uden en enkelt scoring understreger hvor mange dødboldchancer Brentford producerede.

5. Liam Delap (Chelsea), 1 mål på 4,40 xG (-3,40). Sommerindkøbet fra Ipswich fandt aldrig rytmen med én ligascoring på 27 kampe i den blå trøje. Kigger man på statistikkerne, burde han mindst have sat fire mål ind.

Wolves-duoen der forlod klubben før tid

Ingen klub blev mere ramt af misbrugte chancer end Wolverhampton Wanderers. To af sæsonens mest ekstreme rater tilhørte to spillere klubben endte med at sælge i vintervinduet.

Nordmanden Jørgen Strand Larsen scorede blot ét ligamål, inden han i februar 2026 blev Crystal Palace-spiller for omkring 45 millioner pund (cirka 395 millioner kroner) med yderligere 5 millioner pund i bonusser.

Klubkammeraten Jhon Arias ramte samme mønster. Colombianeren nåede blot ét mål i ligaen, inden han skiftede til brasilianske Palmeiras efter blot syv måneder i klubben.

Uheld eller dårlig afslutning?

Expected goals sætter tal på chancekvalitet, ikke på selve afslutningen. En underpræstation kan enten være uheld i en lille stikprøve eller reelt være dårligt afslutningsspil.

Med 31 kampe bag sig og et minus på 5,25 er Evanilsons tal for stort til at kalde uheld. Det samme gælder Schade, der spillede næsten hele sæsonen. Brooks og Delap har begge færre kampe og mindre stikprøve, men brænderaten er alligevel iøjnefaldende.

Ads by MGDK