AC Milan har tilsyneladende ikke opgivet idéen om at skrive kontrakt med FC Barcelona-forsvareren Emerson Royal, når transfervinduet igen åbner.
LÆS OGSÅ: Griezmann erkender: “Holdet har brug for mine mål”
Den italienske storklub var flere gange sat i forbindelse med den brasilianske forsvarsspiller i løbet af sommerens transfervindue. I sidste ende forblev han dog udlejet til Real Betis, hvor han også fortsat spiller.
Ifølge spanske Todofichajes, er AC Milan tilfredse med, hvad Diogo Dalot præsterer, men Manchester United har tilsyneladende ikke interesse i at sælge. Det har betydet, at de i stedet er gået på jagt efter alternativer.
Emerson Royal er en af de spillere, som passer bedst til AC Milan, og FC Barcelona er angiveligt åbne for at sælge den brasilianske forsvarer, efter at have skrevet kontrakt med Sergino Dest fra Ajax i det seneste transfervindue.
LÆS OGSÅ: Neymar er fast besluttet i forhold til Barca-tilbagevenden
For et par måneder siden var der også forhandlinger mellem FC Barcelona og AC Milan, men det var ikke muligt at nå til enighed, da FC Barcelona skulle betale Real Betis 9 millioner euro, hvis hans lejeaftale skulle annulleres før tid.