Cesar Azpilicueta og Andreas Christensen nærmer sig enighed med samme klub, når de til sommer kan skifte på en fri transfer.
Både Cesar Azpilicueta og Andreas Christensen nærmer sig enighed med Barcelona. Det skriver det catalanske medie SPORT.
LÆS OGSÅ: Xavi vil hente forsvarer med prismærke på 600 mio. til sommer
Mediet skriver tilmed, at Azpilicuetas kontrakt med Barcelona er ‘stort set aftalt’. Der er forlydender om, at han har underskriver en treårig kontrakt med Xavi og co.
Tingene går dog en kende langsommere med Andrea Christensen, der ligesom Azpilicueta har kontraktudløb til sommer. Begge spillere kan derfor skifte på en fri transfer.
Årsagen til, at AC endnu ikke er nået til enighed med Barcelona er, at han har flere tilbud på bordet, som han ønsker at tage sig tid til at overveje.
Det siges dog, at han ville foretrække et skifte til de catalanske giganter, fremfor en af de andre klubber, han har fået et tilbud fra.
The Athletic skriver dog, at hverken Christensen eller Azpilicueta har underskrevet en forhåndsaftale. Det betyder, at de altså endnu ikke blevet enige med Barcelona.
LÆS OGSÅ: Moyes sætter nyt voldsomt prismærke på Rice
Mediet skriver også, at Chelsea endnu ikke har opgivet at forlænge med de to forsvarsspillere. Derfor har Chelsea altså i sinde at give Barcelona kamp til stregen.