Der har længe været tvivl om, hvad FC Barcelonas transferplaner er for januars transfervindue.
Den dårlige økonomi i FC Barcelona medfører, at det er svært for den catalanske klub at hente nye spillere, uden at komme i problemer.
LÆS OGSÅ: West Ham vil sende Declan Rice til City i byttehandel
For nylig kom det frem, at klubben var blevet idømt en millionbøde, fordi de ikke havde overholdt La Ligas Financial Fair Play-regler.
Da de ikke har lyst til at havne i samme situation igen, har det fået konsekvenser for deres transferplaner for januars transfervindue.
Ifølge transferekspert Fabrizio Romano har det nemlig medført, at der ikke vil blive hentet nye spillere til Camp Nou i dette transfervindue.
“Deres mål er at beholde den samme trup indtil slutningen af sæsonen og så skifte nogle spillere igen i juli,” lyder det fra ham til CaughtOffside.
LÆS OGSÅ: Blev idømt enorm bøde: Nu bliver Andreas Christensen fritaget
Hvis man som Barcelona-fans havde håbet på, at der ville blive hentet nye spillere til klubben i løbet af januar, ser det derfor ud til, at man kommer til at blive skuffet.