Siden begyndelsen af 2020/21-sæsonen har det unge spanske talent Ansu Fati tiltrukket sig en del opmærksomhed. Han har taget hele fodboldverdenen med storm i en alder af blot 17 år.
Han har allerede trukket mange overskrifter i denne sæson. Dette er hjulpet godt på vej af, at han har være direkte involveret i enten et mål eller et oplæg hvert 49. minut, han har været på banen.
Det har utvivlsomt gjort det lettere for Ronald Koeman at finde ud af, hvem han skal vælge til angrebspositionerne. Da Ansu Fati går en stor fremtid i møde, skal Barcelona dog være bekymret for andre potentielle bejlere.
Er de ikke varsomme, risikerer de, at fortiden gentager sig. Det er nemlig ikke første gang, at de har mistet et spændende ungt talent, fordi de har været for skødesløse. Ifølge spanske SPORT, er Jorge Mendes allerede i færd med at forhandle en kontraktfornyelse på plads. Målet med dette er, at Fati kan blive i klubben i mange år.
Har fået mange tilbud
Det bliver dog ikke let. Det er helt sikkert. Den unge spillers hjerte er ganske vist rettet mod Barcelona, men han har fået tilbud fra det halve Europa – og mange af dem er yderst lukrative.
Derfor vil det ikke just være vanskeligt for Ansu Fati at hente en mere lukrativ kontrakt i udlandet. I øjeblikket har Barcelona dog næppe noget at frygte, hvis blot de spiller deres kort rigtigt.
Den talentfulde spillers nuværende kontrakt udløber i 2022, men med option på to år yderligere. Hans portugisiske agent vil dog helst lave en helt ny aftale. Selvfølgelig med henblik at opnå en markant lønstigning til den unge fodboldspiller. Derfor er Barcelona nødt til at kigge på tallene.
Klubbens økonomi er nemlig ikke prangende for tiden. At uddele flere multimillionaftaler til højre og venstre er ikke noget, de har råd til for tiden.
Men Fati kan være en undtagelse. De færreste betvivler, at han er blandt fremtiden i Barcelona. Derfor ønsker klubbens ledelse selvfølgelig helst ikke at slippe af. Hvad der dog også er sikkert er, at det ikke bliver let at forhandle med Mendes.