I de seneste to spillerunder i 3F Superligaen, har AGF måtte undvære deres venstreback Casper Højer Nielsen. Han har nemlig døjet med store problemer i sin ene fod, efter at være blevet udsat for to hårde tacklinger samme sted.
LÆS OGSÅ: Arsenal-stjerner i slagsmål til træning
Faktisk gav det så store problemer, at han til Århus Stiftstidende har fortalt, at han ikke har kunnet gå i 14 dage. Nu har han dog meldt klar igen, og det betyder, at han kan nå at være med, når AGF søndag skal spille mod FC Midtjylland.
“Min fod er fin nu, det er ikke noget, der generer mig mere. Der er måske lidt kondition, der skal bankes op, men jeg kommer et godt sted fra hvad det angår, så jeg skal bare i kamp og så skal det nok gå som det plejer,” fortalte AGF-profilen til Århus Stiftstidende.
I denne sæson har Casper Højer Nielsen spillet otte kampe for AGF. I disse otte kampe har han formået at score to mål. Han har dog endnu ikke været en del af nogle oplæg til mål.
LÆS OGSÅ: Gal igen: Twitter raser over landsholdsprofil efter Belgien-kamp
Forud for søndagens kamp mod FC Midtjylland, er AGF at finde på en foreløbig tredjeplads med 15 point. FC Midtjylland ligger derimod på andenpladsen med 16 point.