Sergio Agüero forventes at skrive under på en kontrakt med Barcelona, når denne sæson er overstået. Økonomisk bliver det dog ikke én af de mest interessante kontrakter, han har skrevet under på i sin karriere.
LÆS OGSÅ: Atletico-præsident reagerer på rygter om Griezmann-retur
Ifølge La Porteria forventes det, at Agüero vil tjene 5 millioner euro om året i Barcelona, hvilket svarer til 37 millioner kroner. La Porteria var i øvrigt også det første medie til at bringe historien om, at Agüero skifter til Barca efter denne sæson.
Hvis argentineren tilsluttede sig klubben på nuværende tidspunkt, ville denne årsløn gøre ham til nr. 14 på listen over de bedst betalte spillere.
Faktisk er spillere som Miralem Pjanic (62 millioner kroner) og Samuel Umtiti (89 millioner kroner) bedre lønnet, end den 33-årige argentinske stjerne. Hvad det vil sige er, at Umtiti faktisk tjener mere end dobbelt så meget, som Agüero kommer til at gøre.
Agüeros skifte forventes at blive annonceret inden Copa America i 2021. Det er muligt, at det bliver officielt bekræftet lige efter Champions League-finalen den 29. maj.
LÆS OGSÅ: Blikket rettet mod Barca: Xavi har afvist to prominente jobtilbud
I de seneste 18 optrædener for Manchester City er det kun blevet til fire mål for Sergio Agüero, som har misset en stor del af sæsonen, fordi han har været ramt af skader.