Han har længe været på radaren i Barcelona, men nu har han besluttet at droppe catalanerne til fordel for Bayern München.
I lang tid har der været forlydender om, at Barcelona ville hente Ajax-forsvarer Noussair Mazraoui til sommer. De forsøgte endda at hente ham i januar, men Ajax var ikke villige til at give slip på ham.
Til trods for, at han har været meget tæt på et skifte til Barcelona, ser det nu ud til, at han har droppet catalanerne. I stedet har han angiveligt besluttet sig for at tage imod et tilbud fra tyske Bayern München.
Ifølge Tutto Mercato Web og Mundo Deportivo har den 24-årige forsvarer ikke kun afvist et tilbud fra Barcelona, men også fra AS Roma, for i stedet at skifte til de tyske mestre, når hans kontrakt med Ajax udløber.
Mediet skriver, at Bayern München skulle have tilbudt den 24-årige en kontrakt, der har en værdi af intet mindre end 10 millioner euro om året. På dette niveau har hverken Barcelona eller AS Roma mulighed for at være med.
Selvom han var rygtet til Barcelona, ser det nu ud til, at den tyske klub har haft succes med at overbevise ham om at fravælge Roma og Barcelona til fordel for et skifte til den tyske storklub.