Tidligere Ajax-træner Erik ten Hag er blevet hentet ind som cheftræner i Manchester United, og han har angiveligt planer om at forsøge at tage flere spillere med.

Manchester United forventes at bringe flere nye spillere til klubben denne sommer, da de ligeledes tager afsked med en række spillere.

– LÆS OGSÅ: Af én grund fører Barcelona kampen om Jules Koundé

Erik ten Hag har blandt andet interesse i at tage flere spillere med sig fra Ajax, hvor han var træner i fem år, inden han drog mod Old Trafford.

Især en af de spillere, som Erik ten Hag gerne vil have med sig, er også interesse i at foretage skiftet til Manchester United denne sommer.

Ifølge GOAL skulle Manchester United nemlig have fået en stor fordel i kampen om kantspiller Antony, som skulle være ivrig efter at blive genforenet med Erik ten Hag.

Mediet skriver også, at der har været dialog mellem den engelske klub og den 22-årige winger, men der er endnu ikke blevet afgivet et bud til Ajax.

I og med, at både Edinson Cavani og Jesse Lingard er blevet bekræftet væk fra klubben, og fremtiden er usikker for Mason Greenwood, er der behov for at styrke offensiven.

– LÆS OGSÅ: Dortmund henter Ajax-profil som Erling Haaland-afløser

Til dette formål skulle den hollandske træner have et stort ønske om at blive genforenet med Antony, som han har et rigtig godt øje til.

author avatar
Nicolai Busekist