Det var ikke just et astronomisk beløb, der stod på den check, som den amerikanske rigmand Robert Platek måtte udstede, da han besluttede sig for at ville købe Superliga-klubben SønderjyskE. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge det danske medie betalte Robert Platek kun 40 millioner kroner. For dette beløb har amerikaneren ikke blot overtaget hele SønderjyskE’s fodboldafdeling, men også den del af det netop afsluttede stadiobyggeri, der lå i selskabet SønderjyskE Tribune.
Ikke første forsøg på opkøb af en fodboldklub
Det er ikke første gang, at Familien Platek mod Robert Platek i spidsen har forsøgt at købe en fodboldklub. De har også tidligere forsøgt at købe den engelske storklub Sunderland, men dette havde de dog ikke succes med.
Dengang var der dog sandsynligvis et større beløb på bordet, end de 40 millioner kroner, som Platek-familien endte med at måtte punge ud for ejerskab af den Haderslev-baserede fodboldklub.
Robert Platek er en amerikansk rigmand, der siden 2006 har været partner i selskabet MSD Capital. Det er et selskab, der håndterer den amerikanske IT-milliardær Michael Dells formue.
I denne forbindelse har han adgang til en formue på omtrent 100 milliarder kroner. Derfor er de 40 millioner kroner, det har kostet at købe SønderjyskE intet andet end et greb i lommen.
I sidste uge kom det desuden frem, at det er OB’s tidligere teammanager Michael Buchholtz, der har bistået familien Platek i købet af Superliga-klubben. Det har medført, at Michael Buchholtz nu har sikret sig en ansættelse i Haderslev-klubben.
De 40 millioner kroner er der dog allerede blevet tag hul på, da SønderjyskE blandt andet har præsenteret den 27-årige nigerianer Ogenyi Onazi, der har en fortid i Lazio. SønderjyskE har skrevet kontrakt med Ogenyi Onazi i ét år, men har dog en option i kontrakten om forlængelse i yderligere to år.
Desuden har de også skrevet kontrakt med norske Bård Finne, som de har hentet fra Vålerenga Fotball. Her har de dog skrevet under på en kontrakt, der er gældende til 2024.