Danske Andreas Christensen spillede søndag aften en flot kamp for FC Barcelona, og får stor ros i en spansk avis.

Søndag aften tørnede FC Barcelona og Atletico Madrid sammen i La Liga, hvilket viste sig at være en meget dramatisk kamp.

LÆS OGSÅ: Barcelona er i dialog med Bayern München-profil

Da dommeren fløjtede for sidste gang, lød resultatet på 0-1 til FC Barcelona, som dermed sikrede sig tre vigtige point, da de nu har bragt sig i front i La Liga.

Inden da måtte kampens dommer hive fire gule og to røde kort op af lommen. Sidstnævnte blev givet til hhv. Ferran Torres og Stefan Savić, efter tumult på midtbanen.

Danske Andreas Christensen var en del af Barcelona-forsvaret i alle 90 minutter, og hans præstation har han fået stor ros for af avisen Mundo Deportivo.

Faktisk skriver de, at det muligvis var hans bedste kamp iført Barcelona-trøjen, og at det er indiskutabelt, at den 26-årige dansker fremover skal være en fast del af startopstillingen.

LÆS OGSÅ: Moises Caicedo vil til denne Premier League-klub

AC leverede ikke blot en fejlfri præstation i defensiven, hvor han havde flere aktioner, men han bidrog også i den anden ende af banden, hvor han blandt andet sendte et fint langskud afsted mod målet.

author avatar
Nicolai Busekist