Der har været adskillige rygter om, at Barcelona ønsker at skille sig af med Luuk de Jong. Han ønsker dog ikke selv at forlade klubben.
Xavi ønsker at bringe en ny angriber til Barcelona. Det kan betyde, at Luuk de Jong bliver nødt til at indstille sig på at skulle forlade klubben i dette transfervindue.
LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub har budt på Dembélé
Der har blandt andet være rygter om, at han kan blive sendt retur til Sevilla. Derudover har der også været interesse fra andre europæiske klubber, der vil hente ham i dette transfervindue.
Hidtil har han været stille i forhold til de mange rygter om et potentielt skifte. Nu har han dog besluttet at tage bladet fra munden, og har udtalt sig om sit eget ønske for fremtiden.
“Vi har været sammen med familien i et halvt år i Barcelona. Jeg vil ikke flytte igen nu,” sagde Luuk de Jong ifølge Mundo Deportivo.
Såfremt han ikke bliver sendt videre i dette transfervindue, kan han risikere at få en rolle som udskifter, hvis den catalanske klub beslutter sig for at hente en ny angriber.
På trods af, at det næppe vil være et drømmescenarie for ham, skulle han angiveligt være indstillet på at have en rolle som udskifter, hvis det er afgørende for at få en fremtid i Barcelona.
“Og ja, selvom jeg skulle blive udskifter igen, kan jeg stadig være værdifuld,” sagde han.
LÆS OGSÅ: Tottenham tæt på køb af PL-winger: Conte er stor fan
I denne sæson har han været i aktion 15 gange for Barcelona. I de 15 kampe har han bidraget med fire mål.