Det er ikke nogen hemmelighed, at den unge forsvarer Ronald Araujo begik en stor fejl i opgøret mod Eibar i december. Til trods for, at han lavede en kostbar fejl, så har han arbejdet videre sidenhen. Efterfølgende har han også vist sig flot frem på Barcas førstehold.

LÆS OGSÅ: Mulig Barca-præsident: “Jeg synes ikke, der er nogen favorit”

Midterforsvaret har i denne sæson været hårdt plaget af skader fra de store profiler. Derfor har Ronald Koeman været tvunget til at stole på nogle af de yngre spillere i truppen. Det har blandt andet medført, at Ronald Araujo har fået flere chancer.

Han har flere gange bevist, at Koeman har god grund til at blive ved med at give ham chancer, hvis man ser bort fra fejlen mod Eibar. Siden da har han dog bevist, at han ser frem af, da han er blevet ved med at arbejde og udvikle sig.

“Efter fejlen arbejdede jeg endnu mere for at komme hurtigt videre fra det. Vi spiller kampe hver tredje dag, og man kan ikke have en personlig fejl i tankerne hele tiden. Jeg synes, jeg har vist, at en fejl ikke påvirker mine præstationer særligt meget,” har den unge forsvarer desuden udtalt til mediet EFE.

LÆS OGSÅ: Marca tager Braithwaite i forsvar: Han svarer kritikkerne igen

“Jeg ser mig selv som en spiller, der kan lide at arbejde hårdt. Jeg analyserer alle mine kampe og modstandere – specielt når alting ikke går godt. Og hvis det kræver, at jeg bliver ekstra længe på træningsbanen, så gør jeg det, for det er nøglen til at forbedre sig,” rundede han af.

author avatar
Nicolai Busekist