Inter Miami bliver nævnt som en potentiel destination for den nuværende Arsenal-midtbanespiller Willian.
LÆS OGSÅ: Tuchel vil hente Bundesliga-stjerne: Er klar med bud på næsten 700 millioner
Da Willian forlod Chelsea, gjorde han det klart, at han ønskede at blive i London. Derfor skrev han under på en treårig kontrakt med Arsenal sidste sommer. Derfor var det planen, at hans hjem skulle være Emirates Stadium i yderligere to år.
Det har dog været en skuffende første sæson i Arsenal for den 32-årige midtbanespiller. I løbet af sæsonen er det kun blevet til et enkelt mål og syv oplæg på tværs af 34 kampe i henholdsvis Premier League og Europa League.
Ifølge det britiske medie The Sun har dette medført, at han er åben overfor et skifte væk fra Arsenal. I denne sammenhæng er han blevet kædet sammen med et skifte til MLS, hvor særligt David Beckhams Inter Miami bliver nævnt som en mulig destination for ham.
Phil Neville, der for ganske nylig overtog jobbet som cheftræner i Inter Miami, skulle være meget interesseret i at skrive kontrakt med Willian. Først og fremmest er han dog nødt til at skille sig af med Rodolfo Pizarro, der æder en del af klubbens lønbudget.
LÆS OGSÅ: Avis: Harry Kane har rettet blikket mod denne Premier League-klub
I og med, at Champions League ikke er bordet for Arsenal i den kommende sæson, går de glip af en stor pose penge. Af denne grund ønsker de sandsynligvis at skille sig af med playmakeren, så de kan reducere deres lønomkostninger.