Arsenal er blandt klubberne, der har vist interesse i Manchester City-stjernen, og et køb skulle nu være tæt på at blive en realitet.
Der er op til flere klubber, der i løbet af de seneste måneder har været kædet sammen med Gabriel Jesus. En sandsynlig destination har dog hele tiden været Arsenal.
– LÆS OGSÅ: Bayern München med nyt bud på Sadio Mané
Og nu lyder det, at Arsenal skulle føle sig sikre på, at de kan få en aftale i stand. Ifølge The Times er Arsenal optimistiske omkring, at købet af Gabriel Jesus fra Manchester City vil være afsluttet inden længe.
Arsenal skulle være klar til at forøge deres nuværende bud, som er en del under, hvad Manchester City har værdisat Gabriel Jesus til. Angiveligt kræver City omtrent 50 millioner pund for ham.
Det første bud fra Arsenal, der blev sendt til City i sidste uge, menes at være på omtrent 30 millioner pund. Der er derfor et stykke mellem deres oprindelig bud og den pris, som City kræver for ham.
Det lyder dog, at Arsenal skulle være ivrige efter at hente Gabriel Jesus denne sommer, og at de af denne grund skulle være klar til at hæve deres bud, så det harmonerer med Citys værdiansættelse.
– LÆS OGSÅ: Christian Eriksen slår fast: Her vil jeg spille
Den brasilianske angriber skulle være åben for skiftet til Arsenal, da han ved, at han kommer til at få mindre spilletid i City, efter købet af norske Erling Haaland fra Dortmund.