Der er flere medier i Spanien, herunder Marca og RAC, der beretter, at favoritten til at vinde valget i weekenden, Laporta, ønsker at hente Mikel Arteta til klubben som afløser for Ronald Koeman.
LÆS OGSÅ: Kane står på ønskelisten hos City og United: Så meget kræver Spurs for ham
Arteta sætter nu nogle ord på rygterne, som han ikke tænker så meget over. Han har det nemlig godt i Arsenal, fortæller han.
“Der vil altid være spekulationer, når der er præsidentvalg i Barcelona. Det er en kæmpe klub,” siger Arteta ifølge Goal.
“Selvfølgelig blev jeg opdraget der som spiller, og derfor vil der altid være rygter. Men jeg er fuldt fokuseret på det arbejde, jeg har at gøre her, hvilket er omfattende, og jeg nyder det.”
“I dag og i morgen er jeg Arsenal-manager, og jeg nyder det rigtig meget. Jeg vil gøre det meget bedre, end vi har gjort hidtil. Jeg er privilegeret at kunne træne denne fodboldklub, og jeg er ekstremt glad.”
Laporta er den klare favorit til at vinde valget i Barcelona, og han skulle ligeså have kontaktet Pep Guardiola, da han ønskede at vide mere om Mikel Arteta.
LÆS OGSÅ: ‘Lionel Messis fremtid er nu tættere på Manchester City end Barcelona’
Det tyder dog ikke på, at Mikel Arteta virker synderligt begejstret for rygterne, men tiden vil vise, hvad Laporta pønser på, hvis han ender med at vinde valget.