Nyankomne Pierre-Emerick Aubameyang siger, at det ville være en ære for ham at spille sammen med Erling Haaland i Barcelona.
Det tyder ikke på, at Pierre-Emerick Aubameyang ville være modstander af, at Barcelona henter Erling Haaland til klubben til sommer.
LÆS OGSÅ: Barcelona, Real Madrid og Juventus vil spille i USA
“Det ville være en ære at spille med Haaland i Barcelona,” sagde Aubameyang til SPORT.
Den gabonesiske angriber slog også fast, at konkurrencen vil være sund for den offensive del af truppen.
“Jeg er altid forberedt på en sund konkurrence med mine holdkammerater,” sagde han.
Aubameyang, der selv har en fortid i Dortmund, hvor Haaland spiller nu, var ikke bleg for at rose nordmanden. Han mener nemlig, at han har rigtig meget at byde på.
“Jeg er ikke træner, men jeg synes, han er skarp. Han scorer mange mål, han har en rigtig god fysik og en masse fart. Det er meget sjældent, for han er meget ‘stor’, men løber meget. Det er utroligt,” lød det.
Aubameyang gik endda så langt at sige, at den norske angribere er en af de bedste i verden i sin generation.
“For sin alder er han allerede en af de bedste i verden,” sagde Aubameyang.
LÆS OGSÅ: Neymar bekræfter: Jeg vil virkelig gerne spille for dem igen
Selvom det måske ville resultere i mindre spilletid til ham, har Aubameyang tilsyneladende intet imod, at Haaland skifter til Barcelona.