Rygtebørsen har budt på adskillige rygter, som omhandler Real Madrid og Manchester United, da sidstnævnte som bekendt bliver kædet sammen med Los Blancos’ forsvarsstjerne i form af Raphael Varane.
LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud
Men nu skulle Carlo Ancelotti, som blev hentet ind som Zinedine Zidanes afløser for blot få uger siden, have bedt sin klub om at være klar til at handle i Manchester United.
Avisen Correio de Manha skriver således, at han skulle udvise interesse for De Røde Djævles 22-årige højreback Diogo Dalot, som netop har afsluttet en sæson væk fra Old Trafford, da man valgte at udleje ham til AC Milan, hvor han såmænd fik viste flotte takter.
Han står noteret for at have spillet 21 kampe i Serie A, hvortil han også kan bryste sig af at have scoret en kasse og lagt op til et mål.
De meget stabile takter har også medført, at der blev startet rygter om, at AC Milan ville forsøge at sikre sig Dalots signatur på en permanent aftale. Men nu kan Real Madrid altså stjæle ham for næsen af Milan.
LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu
Højrebacken og Manchester United har papir på hinanden til 2023.