Martin Braithwaite spillede en stor rolle, da FC Barcelona vandt over Elche, da han lagde op til to mål i 3-0-sejren. Nu skriver den spanske avis El Mundo Deportivo, at den danske offensivspiller er meget respekteret blandt sine holdkammerater for sin indstilling.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerner kan være ude resten af sæsonen

Han er ganske vist blevet tildelt en rolle som reserve for de mere berømte holdkammerater såsom Messi, Griezmann og Dembélé. Det betyder dog ikke, at han ikke har tillid og respekt fra sine holdkammerater.

El Mundo Deportivo skriver, at der er en stor tilfredshed og respekt omkring den professionelle indstilling, som Braithwaite lægger for dagen. Han brokker sig ikke, hvis han bliver placeret på bænken eller over hans sporadiske spilletid. Han brokker sig heller ikke over, hvor Koeman vælger at spille ham.

Derimod spørger han tit sine trænere om gode råd til, hvordan han kan forbedrer sig. Ligeledes sørger han også altid for at analysere kampene derhjemme, hvilket ellers ikke er noget, der bliver krævet af spillerne.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman langer ud efter stjernerne: Messi har brug for hjælp

Derfor kan holdkammerater se til, når han gør alt, hvad han skal, og mere til, hvilket er noget, der har medført, at han har fået en stor respekt i truppen.

author avatar
Nicolai Busekist