FC Barcelona ønsker at hente Andreas Christensen til klubben denne sommer. Det er dog et ønske, der kan blive svært at realisere.
Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona ønsker at styrke defensiven til sommer. I denne forbindelse har de et rigtig godt øje til danske Andreas Christensen.
LÆS OGSÅ: Frenkie de Jong indrømmer: Vi mangler han
I lang tid har der været forlydender om, at den 25-årige forsvarer nærmede sig et skifte til den catalanske storklub.
Nu har piben dog fået en anden lyd, da flere klubber har meldt sig ind i kampen. Derudover skriver SPORT, at Barcelona får svært ved at imødekomme AC’s økonomiske krav.
Chelsea-forsvareren har angiveligt også et tilbud på bordet fra tyske Bayern München, hvis økonomiske situation er betydeligt bedre, end Barcelonas er.
Derfor har München-klubben også bedre forudsætninger for at tilbyde ham et tilbud, der økonomisk set er mere appellerende.
Ydermere er det heller ikke udelukket, at han ender med at blive på Stamford Bridge. Chelsea er nemlig fortsat meget interesserede i at få ham til at skrive under på en kontraktforlængelse.
Skal Barcelona være sikker på, at de får danskerens underskrift, kan det betyde, at de bliver nødt til at gå på kompromis med andre positioner, da det vil reducere deres yderligere købekraft til sommer.
LÆS OGSÅ: Avis: Storklub tæt på aftale med Haaland
En melding fra GOAL lyder dog på, at danskeren endnu ikke har besluttet sig for sin fremtid. Derfor er Barcelona altså endnu ikke helt udelukket.