Det er endnu ikke bekræftet, at Xavi bliver Barcelona-træner, men spanske AS mener at vide, at han præsenteres i næste uge.
Flere medier har denne uge rapporteret, at Barcelona-legenden Xavi vender tilbage til klubben, men at der mangler at komme styr på de seneste detaljer.
LÆS OGSÅ: Medie: Xavi vil have denne Bayern-spiller
Hans nuværende klub, Al-Sadd i Qatar, har dog udsendt en kort meddelelse, hvori de skriver, at den spanske træner fortsat har to år tilbage af sin kontrakt i Qatar-klubben.
Men nu rapporterer spanske AS, at der er sket en ny udvikling i sagen. Avisen skriver tilmed, at der allerede er lagt planer for, hvornår Xavi vil blive officielt præsenteret som afløser for Ronald Koeman.
Mediet skriver også, at Xavi vil forlade Al-Sadd efter deres to kommende kampe i Qatar Stars League, hvor de møder hhv. Al Ahli og Al-Duhail. Den første af de to kampe finder sted allerede her til aften.
Den anden kamp, der er mod Al-Sadds ærkerivaler, bliver spillet den 3. november, vil bringe holdet tættere på endnu en ligatitel. Vinder de kampen, vil de nemlig have en føring på seks point, hvorfor Xavi vil forlade klubben et godt sted.
AS skriver desuden, at Al-SAdd, på trods af deres seneste meddelelse, har indvilget i at give slip på den tidligere Barcelona-spiller, og har tilladt ham at forlade klubben efter de to førnævnte kampe.
Xavis officielle udnævnelse som træner i FC Barcelona vil derfor ske torsdag den 4. november i næste uge. Avisen skriver desuden, at han vil blive præsenteret efter den catalanske klubs opgør mod Celta Vigo i La Liga, som bliver spillet søndag den 6. november.
LÆS OGSÅ: Fabrizio Romano: Barcelona overvejer disse trænerkandidater
Hvis det hele kommer til at gå, som AS beskriver, så vil Xavi stå i spidsen for det catalanske mandskab, når de skal spille mod Espanyol den 20. november.