Barcelona-præsident Joan Laporta går med seriøse overvejelser om at foretage et meget kontroversielt indkøb.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den catalanske storklub har et ønske om at styrke deres offensiv denne sommer.

LÆS OGSÅ: Xavi vil hente disse to forsvarere til Barcelona

Dette har medført, at de først blev kædet sammen med Erling Haaland, der efterfølgende blev afløst af Robert Lewandowski.

Nu lyder det dog, at endnu en kandidat er dukket op på radaren. Ifølge spanske AS overvejer Laporta nemlig at hente Cristiano Ronaldo.

Angiveligt skulle portugiseren have et ønske om at forlade Manchester United, fordi han vil spille Champions League i næste sæson.

Ifølge AS er et skifte bestemt ikke urealistisk, og angiveligt skulle Chelsea og Barcelona være de mest sandsynlige destinationer.

Ender det med, at han hentes til Barcelona, vil han være en af ganske få spillere, der har spillet for både Real Madrid og FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen får gigantisk frikøbsklausul: Så meget koster han

Skal det blive en realitet, vi det dog sandsynligvis kræve, at den portugisiske stjerne er villig til at gå markant ned i løn.

author avatar
Nicolai Busekist