Robert Lewandowski har efter sigende ikke interesse i at afslutte sin karriere i Bayern München. Derimod vil han til Real Madrid.

Den 33-årige polske angriber har været i Bayern München siden 2014. Siden da har han spillet hele 358 kampe for den tyske klub, hvori han bidraget med intet mindre end 329 mål og 68 oplæg på tværs af alle turneringer.

LÆS OGSÅ: Messi krævede indkøb af PL-stjerne, hvis han skulle blive i Barcelona

Lewandowskis nuværende kontrakt med den tyske storklub løber frem til juni 2023. På det seneste har der dog været en del spekulationer om, hvad polakkens fremtid kommer til at byde på.

Nu skriver den spanske avis AS, at den 33-årige angriber ønsker at afslutte sin karriere i Real Madrid. Desuden skriver avisen, at han er desperat efter at sikre sig et skifte til Los Blancos allerede denne sommer.

Ifølge AS bliver den polske angriber set som en seriøs mulighed for Real Madrid. Årsagen til dette skulle være, at Real Madrid tror, at de ikke vil kunne kæmpe med om at sikre Erling Haalands underskrift.

Bayern München er dog endnu ikke helt klar til at give slip på Lewandowski, hvorfor de allerede har tilbudt ham et nyt kontrakttilbud. Dette er dog endnu ikke blevet accepteret.

LÆS OGSÅ: Bayern München melder sig ind i kampen om Chelsea-forsvarer

Lewandowski har spillet en rigtig god sæson for Bayern München, da han i 2021/22-sæsonen har scoret 35 mål og lagt op til yderligere tre mål i 29 kampe.

author avatar
Nicolai Busekist