Avisen The Standard erfarer, at Manchester United har planlagt at overbyde Chelsea i jagten på West Ham-stjernen Declan Rice.

LÆS OGSÅ: Messi er ikke tilfreds med Barcas første kontrakttilbud

Declan Rice, der er en meget alsidig spiller, da han kan fungere som såvel forvars- som midtbanespiller, har imponeret stort for West Ham i denne sæson, hvilket naturligvis fik flere af de store klubber til at notere ham ned på blokken og diskutere muligheden for at hente ham.

Han spillede en stor rolle i West Hams mulige Champions League-kvalifikation, men han blev dog skadet, mens de lå lunt i svinget, hvilket naturligvis tog meget hårdt på hele mandskabet.

The Athletic skrev, mens Frank Lampard stadig var manager i Chelsea, at Declan Rice var førsteprioritet, men London-klubberne kunne ikke nå til enighed om en overgangssum, hvorfor handlen altså til sidst endte med at ryge i vasken.

Siden da har Chelsea som bekendt fyret Frank Lampard og erstattet ham med Thomas Tuchel, som dog også skulle have en interesse i at hente Declan Rice til Chelsea.

LÆS OGSÅ: Har før ønsket United-skifte: Solskjær meldes interesseret

Manchester United siges dog at skulle følge den 22-åriges situation meget tæt, da Ole Gunnar Solskjær skulle være klar til at nappe ham for næsen af Chelsea.

author avatar
Mathias Busekist