I Premier League har man haft fornøjelsen – eller irritationen – af VAR i to sæsoner, og det er ikke nogen hemmelighed, at der fortsat er stor utilfredshed med systemet og hvordan det bliver brugt.

Utilfredsheden med VAR kommer kraftigst til udtryk, når der skal vurderes en offside-kendelse, de såkaldte “armhule-kendelser”, hvor man kan have meget svært ved at se, om der overhovedet er offside, ligesom mange mener, at selvom der er offside, men man blot snakker en lillefinger, så burde målet have lov at stå.

Premier League-fansenes utilfredshed er blevet hørt, da Premier League er begyndt at rykke på sig og reagere, mener The Times.

Avisen erfarer, at de indgår et samarbejde med FIFA og Hawk Eye for at komme i gang med at teste et nyt system, der skulle være med til at forbedre ovennævnte, da dommeren vil kunne vurdere en offside-situation ved blot få sekunders vurdering af billederne.

Det nye system er såmænd allerede i gang med at blive testet, og her skulle det se meget lovende ud, da The Times erfarer, at man allerede vil kunne få system implementeret til VM i 2022, mens Premier League ikke har lukket døren for, at man vil kunne se systemet komme i spil til 2023/24-sæsonen.

Det er også et Hawk Eye-system, der bliver til målteknologi, for det er nemlig deres system, der bruges til at videresende en besked til dommeren, hvis hele bolden har passeret målinjen og bolden derfor skal dømmes inde.

Det er dog ikke målkendelser, der er problemet i Premier League, men derimod diverse offside-situationer, hvor VAR-kendelsen kan tage flere minutter, hvilket man ønsker at minimere, så spillet igen bliver mere flydende.