Lionel Messi forlænger ikke med FC Barcelona, selvom det i længe lignede, at han ville blive i den catalanske storklub. I sidste time brød forhandlingerne sammen, da Barcelona ikke havde de økonomiske kræfter.

LÆS OGSÅ: Griezmann er havnet i modvind efter Messi-exit

Nu tyder det på, at Lionel Messi kommer til at spille 2021/22-sæsonen hos Paris Saint-Germain.

I hvert fald skriver den spanske avis Diario AS, at Messi og PSG er blevet enige om en aftale. Ligeledes skriver avisen, at Messi snart ankommer til Paris, hvor han vil skrive under på en kontrakt.

Journalisten Saber Desfarges rapporterede fredag, at Lionel Messi havde besluttet sig for at skifte til Paris Saint-Germain. Det er endnu ikke blevet bekræftet, men meget tyder på, at den argentinske stjerne ender med at skrive kontrakt med Paris-klubben.

Også den franske avis L’Equipe skriver, at Messi er nået til enighed med Paris Saint-Germain. Efter sigende skulle der være tale om en toårig kontrakt, hvori der er indskrevet en klausul, der muliggør, at den franske storklub kan forlænge med yderligere en sæson.

Det menes, at den franske klub vil forsøge at lukke aftalen i løbet af weekenden, hvor Lionel Messis far, Jorge Messi, forventes at lande i Paris. Sådan lyder det fra den franske journalist Mohamed Bouhafsi.

Fredag formiddag afholdt Joan Laporta et pressemøde, hvor han bekræftede, at Barcelona ikke ville forlænge med Messi. På dette møde forklarede han også, at parterne var nået til enighed, men at La Liga regler har sat en stopper for aftalen.

LÆS OGSÅ: Storklub allerede i direkte kontakt med Messi

Det er kommet som et chok for en stor del af fodboldverdenen, men angiveligt også for Messi. Torsdag ankom han nemlig til Barcelona efter sin ferie, hvor han forventede, at han skulle underskrive sin forlængelse. Sådan endte det dog ikke – og nu er han på jagt efter en ny klub.

author avatar
Nicolai Busekist