Champions League-braget mellem Barcelona og Juventus står i aften. Barcelona tager turen til Torino, hvor man desværre må undvære at se Cristiano Ronaldo i aktion, da han indleverede en positiv test for corona.

De har begge indledt gruppen med en sejr, og der er derfor tre uhyre vigtige point på spil. Det formodes, at Barcelona og Juventus er de to hold, der skal kæmpe om førstepladsen i gruppen, der giver en fordel i turneringen.

FC Barcelonas forsvar giver sig selv. Sergino Dest spiller højre, mens Araujo erstatter Piqué, der er karantæneramt. De spiller sammen med Lenglet og Alba, og de fuldender dermed bagkæden. Det bliver Neto på mål.

Mundo Deportivo erfarer, at det bliver De Jong og Busquets på midtbanen. Coutinho er ikke med til kampen, hvorfor han bliver erstattet af Pedri. Griezmann, Messi og Ansu Fati tager sig af de øvrige offensive pladser.

Pedri bliver rost for at være en alsidig spiller, og det bliver derfor spændende at se, hvor Koeman agter at bruge ham på banen.

Juventus har meldt ud, at det er hårdt ramt på defensiven. De mangler nemlig både deres general i Chiellini og De Ligt. De mangler ligeledes Ronaldo.

FC Barcelona forventes at stille op således:

Neto, Dest, Araujo, Lenglet, Alba, De Jong, Busquets, Pedri, Griezmann, Messi og Ansu Fati.

author avatar
Mathias Busekist