Sergio Ramos har allerede bekræftet, at han ikke forlænger sin kontrakt med Real Madrid. Den spanske forsvarer sætter derfor et endeligt punktum for sin tid hos Los Blancos, hvor han har spillet i 16 år.
LÆS OGSÅ: Thomas Tuchel vil hente Barca-spiller til Chelsea
Ved midnat udløber hans kontrakt med den spanske storklub, og da den ikke bliver forlænget, har han mulighed for at skifte på en fri transfer. Det er der flere klubber, der har udvist interesse i at udnytte.
Nu ser det ud til, at han nærmer sig en aftale med en ny klub. I hvert fald skriver det franske medie L’Equipe, at der er tæt på at være enighed om en aftale mellem Sergio Ramos og den franske storklub Paris Saint-Germain.
Den franske avis skriver også, at der i lang tid har været dialog mellem de to partner. Det er dog først i løbet af de seneste dage, at forhandlingerne har været intensiveret. Som følge af dette skulle de to parter nærme sig en aftale, de kan være enige om.
I modsætning til, hvad man skulle tro, har det aldrig været det økonomiske aspekt, der har været et problem. Paris Saint-Germain har nemlig vist sig at være villige til at matche de lønkrav, som den spanske forsvarer har.
Hvad der derimod har fået forhandlingerne til at trække ud er, at Sergio Ramos har stillet krav om en toårig kontrakt. Det har PSG hidtil ikke været villige til at tilbyde ham, da de vil nøjes med at skrive kontrakt med Ramos i et år.
LÆS OGSÅ: Del af Laportas spareplan: Barca vil sælge midtbanespiller hurtigst muligt
Efter sigende skulle de to parter dog nu været nået til enighed om en kontrakt, der har en varighed på et år, men med en option på yderligere et år.