Chelsea FC er interesserede i at indgå en aftale om at hente nuværende FC Barcelona-spiller Miralem Pjanic denne sommer. Det skriver både Le10Sport og The Sun.

LÆS OGSÅ: Ikke kun Konrad: Barcelona siger farvel til endnu et lovende talent

De to medier skriver, at der er en stor chance for, at den bosniske spiller bliver solgt denne sommer. Hans spilletid har nemlig været begrænset, og Barcelona arbejder på at skabe størst mulig besparelser i deres lønbudget.

Derudover skriver The Sun, at FC Barcelona også arbejder på at afhænde flere andre spillere i løbet af denne sommer. Ifølge det britiske medie er klubben interesseret i at skille sig af med både Samuel Umtiti, Philippe Coutinho og Martin Braithwaite sammen med Pjanic.

Derfor er det sandsynligvis gode nyheder for Barcelona, at Chelsea er begyndt at vise interesse for Pjanic. Han er nemlig en af de spillere, som klubben rigtig gerne vil af med denne sommer, selvom det er mindre end 12 måneder siden, at han blev hentet til Camp Nou.

Le10Sport skriver, at FC Barcelona er klar til at acceptere ethvert rimeligt tilbud på den 31-årige bosnier, da de er meget ivrige efter at få ham solgt inden 2021/22-sæsonen tager sin begyndelse.

Chelsea er dog ikke ene om at have udvist interesse for Pjanic. Derfor har Barcelona også flere bejlere at vælge mellem, hvis de skal afhænde den bosniske midtbanespiller i de kommende måneder. Blandt andet er der også interesse fra både Juventus og Paris Saint-Germain.

Dog er Juventus kun villige til at hente Pjanic retur på en lejeaftale, da Serie A-klubben ikke ønsker at betale en høj transfersum for spilleren, lyder det fra Le10Sport.

LÆS OGSÅ: Del af Laportas spareplan: Barca vil sælge midtbanespiller hurtigst muligt

Ydermere tilføjer det franske medie også, at Chelsea overvejer at hente den bosniske spiller på en lejeaftale. Hvorvidt Barcelona vil stille sig tilfreds med dette, må tiden vise.