Der var mange, der blev overrasket, da Gareth Bale forleden fik meldt ud, hvad der kommer til at ske med karrieren, når man har rundet sommerferien. Som bekendt, så er han lejet ud fra Real Madrid til Tottenham i denne sæson, hvor han har fået løftet sit spil.
Der er derfor opstået en mere seriøs diskussion om, hvorvidt Spurs ville kunne finde på at købe ham fri. Det hele faldt dog brast, da Bale meldte ud, at han “ville tage tilbage” til Madrid.
Gareth Bales agent, Jonathan Barnett, fortæller dog nu, at det er en kommentar, man ikke skal tage alvorligt. Han fortæller til ESPN, at Bales ord var “taget ud af kontekst”, ligesom han samtidig insisterer på, at det er alt for tidligt at fortælle, hvad fremtiden kommer til at byde på.
Den 31-årige waliser sagde følgende til talkSPORT.
“Jeg har ingen distraktioner. Jeg tror, at den primære årsag til, at jeg tog til Spurs i denne sæson, var for at spille fodbold først og fremmest. Jeg ønskede at være i kampform forud for EM. Den oprindelige plan var at tage en sæson i Spurs, og så stadig have et år tilbage i Real Madrid. Min plan er at tage tilbage. Jeg har ikke planlagt længere end det.”
Gareth Bale har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2022.