Carles Puyol, en vaskeægte Barcelona-legende, har for nylig været ude at kommentere på Barcelonas aktuelle situation, herunder deres muligheder for titler og forhåbninger om, at Lionel Messi vælger at forblive i Barcelona, og ikke skifter dem ud.

LÆS OGSÅ: Romano: Cristiano Ronaldo kan have afgørende indflydelse på Pogbas fremtid

“Man har set holdet få ny energi. Jeg synes det ser godt ud, med stor motivation. Det så man i deres comeback i pokalturneringen. Og i Champions League i Paris kunne et mål mere have ændret det hele. Det er et nyt projekt, med en ny træner og unge spillere, men holdet lever stadig i ligaen og de skal spille pokalfinale,” siger han til RAC1.

“Barca har gode spillere og et godt hold, der de seneste år har vundet mange titler. Disse spillere fortjener at vi tror på dem.”

Han fortalte efterfølgende, at det ser ud til, at Barcelona-mandskaber er tilfredse med Koeman.

“Når man ser det udefra, ser spillerne ud til at være tilfredse med Koeman, der er en legende i klubben. Han gør det godt og fortjener både respekt og tillid. Det er når sæsonen er slut, at man vurderer, hvordan han har gjort det.”

Han kommenterede slutteligt på Messis situation.

LÆS OGSÅ: Fortsætter stimen: Messi kan vinde La Liga-pris

“Jeg talte med ham for nylig. Jeg synes han ser ud til at have det godt og med lyst. Det ville være en rigtig god nyhed for alle os fans, at han bliver. Jeg synes han er det bedste sted, men det er op til den enkelte at afgøre hvad man vil. Vi skal både forstå og acceptere den beslutning han tager.”