Vicepræsidenten Jordi Moix bekræfter, at klubben øjner muligheden for at udvide Camp Nou. Det er første gang siden 1982, at man udvider stadion.
Det er efter sigende planen, at den skal kunne huse 105.000 tilskuere, og det estimeres, at udvidelsen kommer til at koste €815 millioner.
Jordi Moix udtaler, at planerne skrider frem trods coronakrisen.
“Vi har et stadion, som der ikke er gjort noget ved siden 1982, og vi går glip af aktiviteter og en potentiel indkomst, som vi ville få med udvidelsen. Specielt efter COVID-19 vil projektet genstarte byens og klubbens økonomi, som dermed vil skabe nye indtægter. Men vi bliver nødt til investere først,” siger Jordi Moix til Reuters.
Indgår i samarbejde med investeringsbank
Camp Nou skal udvides, så det skal kunne huse 105.000 tilskuere.
De ønsker også at udvide antallet af VIP-bokse fra 30 til 100.
Det estimeres, at det vil koste klubben €815 millioner, hvorfor Barca har valgt at samarbejde med investeringsbanken Goldman Sachs, som vil stå for størstedelen af finansieringen.
De mangler blot at godkende planen, og så kan projektet gå i gang.