FC Barcelona-præsident Joan Laporta har planer om at stjæle Real Madrids primære transfermål, Kylian Mbappé, for næsen af dem.
Joan Laporta, der er præsident i FC Barcelona, har planer om at stjæle Kylian Mbappé for næsen af Real Madrid. Det skriver spanske Cadena SER.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub forsøger at overbevise Dembélé om ikke at forlænge med Barca
Angiveligt skulle præsident allerede have præsenteret sin plan for sine nærmeste forbindelser i bestyrelsen og ledelsen i den catalanske klub.
Mbappé har længe været det primære transfermål for Real Madrid, og intet tyder på, at det bliver anderledes til sommer.
Real Madrid forsøgte aktivt at hente Mbappé denne sommer, men det lykkedes ikke. De afgav flere bud, men Paris Saint-Germain var hurtig til at afvise samtlige bud.
Angiveligt lød det højeste bud fra Real Madrid på hele 220 millioner euro. Det er svarende til mere end 1,6 milliarder kroner. Alligevel takkede PSG nej til buddet.
Det har betydet, at den 22-årige franskmand kan forlade Paris-klubben på en fri transfer til sommer. Og det har Real Madrid planer om at udnytte, da de vil sikre sig den franske stjerne.
Flere medier hævder dog, at det blot er et spørgsmål om tid, inden Mbappé skriver under med Real Madrid. Alligevel vil Joan Laporta forsøge at overbevise ham om at vælge Barcelona i stedet.
Det kræver dog, at de får styr på økonomien i den catalanske klub. På trods af en ung alder, er Mbappé en af de bedst betalte spillere i verden, og det har han næppe planer om at lave om på.
LÆS OGSÅ: Officielt: Her er Barca-truppen til kampen mod Espanyol
Sandsynligheden for, at Mbappé bliver hentet til Barcelona er smal, men det ændrer dog ikke på, at Joan Laporta fortsat har forhåbninger om at lykkes med det.