Angiveligt har den eftertragtede Manchester City-forsvarsspiller indgået en aftale med FC Barcelona, om at vende hjem til sommer. Eric Garcia har nemlig en fortid i klubben, som han forlod i 2017, hvor han var 16 år gammel.
LÆS OGSÅ: Ansu Fati er blevet udskrevet fra hospitalet
Den spanske forsvareres nuværende kontrakt udløber med Manchester City næste sommer, og han har allerede fortalt, at han ikke ønsker at forlænge med den engelske klub. Barca forsøgte at hente ham i det seneste transfervindue, men kunne dog ikke imødekomme Citys priskrav.
Barca tilbød 10 millioner euro samt yderligere otte millioner euro i variabler. Det var dog ikke nok til at få City til at acceptere tilbuddet. Derfor blev handlen også sat på pause.
Ifølge den catalanske avis Sport tyder det dog nu på, at et skifte bliver aktuelt til sommer. Barca vil ikke hente ham i januar, da deres økonomi ikke tillader det. I stedet vil de vente til sommer, hvor han kan hentes på en fri transfer.
LÆS OGSÅ: Lionel Messi skifter til Manchester City, hvis disse krav opfyldes
Det gode forhold mellem Barcas sportsdirektør og Garcias agent Ivan de la Peña har angiveligt haft indflydelse på, at der allerede nu er en aftale på plads med Garcia om, at han til sommer vender tilbage til Barcelona.