FC Barcelona har sagt farvel til Gerard Piqué, og derfor skal de finde en passende afløser for den erfarne forsvarer.

Barcelona er i færd med at lede efter en passende afløser for Gerard Piqué, der har besluttet at indstille sin karriere som professionel fodboldspiller.

LÆS OGSÅ: Xavi vil hente Newcastle-profil

Dette har naturligvis ført til, at de er blevet sat i forbindelse med en lang række spillere på det seneste. Dog lyder det, at der ikke vil blive hentet en ny central forsvarer i januar.

Nu skriver spanske Mundo Deportivo dog, at det ikke betyder, at jagten er blevet indstillet. De leder nemlig efter en langsigtet afløser, hvilket har fået dem til at kigge på Villarreals Jorge Cuenca.

På det seneste har der også være en del forlydender om, at Barcelona skulle være klar til at hente Inigo Martinez til sommer, hvor de kan hente ham på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Ten Hag taler ud om Donny van de Beeks fremtid i United

Ganske vist kan Jorge Cuenca ikke hentes på en fri transfer, da han har kontrakt frem til juni 2026. Til gengæld er han kun værdisat til omtrent 44 millioner danske kroner.

author avatar
Nicolai Busekist