Der bør ingen tvivl herske om, at den unge kantspiller Ansu Fati gør sig positivt bemærket for både Barcelona og det spanske landshold for tiden.
I den catalanske storklub har man store forventninger til den 17-årige kantspiller. Faktisk har man store forventninger, at man ønsker at forlænge samarbejdet med Ansu Fati.
LÆS OGSÅ: Arsenal var tæt på at skrive kontrakt med Barca-stjerne i sommers
I sidste sæson fik Fati sit store gennembrud for Barca. Siden da er det dog kun gået fremad. Det har betydet, at han i denne sæson har formået at spille sig til en fast plads i Ronald Koemans startopstilling.
På det spanske landshold har det unge talent også formået at imponere. Det har han blandt andet gjort ved at blive den yngste målscorer i det spanske landsholds historie. Derfor er det forståeligt, at han er en spiller, som Barca har store forventninger til.
Hans nuværende kontrakt løber helt frem til 2022. I denne kontrakt er der ligeledes indskrevet en option, der gør det muligt for klubben at tilføje to år yderligere til kontrakten.
Allerede nu arbejder klubben dog på at forlænge samarbejdet med den 17-årige kantspiller. Det skriver det spanske medie SPORT.
LÆS OGSÅ: Berbatov til Griezmann: Læg pres på Koeman
Jorge Mendes, der er agent for Ansu Fati, ønsker ifølge avisen at sikre en stor lønforhøjelse til den unge kantspiller. Han mener, at lønnen skal afspejle spillerens nye position på holdet.
I denne sæson har Koeman nemlig udtaget Fati til startopstillingen ih ele fire ud af fem kampe. Ikke nok med det, så har han i disse kampe formået at levere fire mål og to oplæg.